Løb

På Utzons Allé har vi en lille løbegruppe, hvor alle – både beboere og andre interesserede – er velkomne til at være med. Vi har tre faste træningstider, hvor man kan deltage, som man har mulighed for. Tidspunkterne er:

  • Mandag kl.19.00
  • Onsdag kl. 19.00
  • Lørdag kl. 9.00

Vi mødes ud for vænget, som fører til Odense Å ved nr 46-58. Vi deler os op ift. niveauet blandt dagens deltagere og vælger en-to ruter ud fra det. Pt. har vi en gruppe, der er ved at træne sig op til 5 km og en gruppe, der er ved at træne sig op til 10 km.

Vi koordinerer turene i Facebookgruppen “Utzons Allé – Løb”, så hvis du vil holde dig opdateret, så meld dig ind der.

Ved siden af løbegruppen med de faste løbetider, så er der også Morten (nr. 54) og Allan (nr. 84). De træner til halvmarathon og vil gerne have flere med ud at løbe, så hvis det har interesse, kan du kontakte dem.

Løberuter i Åsum og Seden Syd

Alle ruter er med start og slut ved nr. 46-58 vænget, der fører til Odense Å. Har du forslag til gode ruter, som andre kunne have glæde af, så send dem gerne til os.

1,0 km Hele vejen rundt om Utzons Allé langs det inderste fortov.
1,2 km Hen til H.C. Andersen Skoven og tilbage igen.
2,7 km Løb forbi H.C. Andersen skoven og hen til den første rundkørsel på Svendsagervej og tilbage igen.
4,0 km Hen til indkørslen til Rema 1000 og tilbage igen.
5,8 km Løb forbi H.C. Andersen Skoven og hen til ostefabrikken, over broen og drej til venstre ved åen, løb langs Odense Å ud til Åsumvej, løb tilbage langs cykelstien, der går bag om Utzons Allé og hjem.
6,7 km Løb forbi H.C. Andersen Skoven og ud til Kertemindevej, drej til venstre og ned til Odense Å og løb hele vejen ud til Åsumvej, løb tilbage langs cykelstien, der går bag om Utzons Allé.
10 km Forbi H.C. Andersen Skoven og ud til Kertemindevej, drej til venstre og ned til Vollsmose Allé. Løb langs Vollsmose og helt ned til Åsumvej, til venstre langs Åsumvej og løb ned til broen og til venstre ved Odense Å, løb langs Odense Å hen til ostefabrikken og derefter retur til Utzons Allé.